Fabjerg I Dag

Fabjerg et sogn i bevægelse


Skrevet af: Marianne Hejbøl

                                            Fabjerg – et sogn i bevægelse.



I forbindelse med projektet ”Kunsten i bevægelse” kan man som indledende optakt til det indsamlede materiale her læse en overordnet beskrivelse af Fabjerg. Beskrivelsen er på flere betydningsplaner kompositorisk drevet frem af tanken om at bevæge sig i Fabjerg.

Som et samlet hele er dette tænkt som inspiration og ansporing til at få Fabjerg og kunsten til - i en vekselvirkning med omverden - at bevæge sig sammen ….



Fabjerg – et indblik

Fabjerg sogn under Lemvig Kommune har ca. 530 borgere, der aldersmæssigt er bredt repræsenteret. Det er et populært sogn for børnefamilier at bo og leve i, og det er et sted, hvor de ældre kun nødigt fraflytter. Befolkningen er primært etnisk dansk med undtagelse af få udenlandske tilflyttere, der enten er kommet hertil på grund af arbejde eller af private og familiære årsager.

Fabjerg er oprindeligt et landbrugssogn. Tilbage i tiden rummede det mange små selverhvervende landbrug og husmandssteder. Men i takt med samfundsudviklingen er disse små og mange enheder nu blevet omstruktureret og samlet til nutidens få, men store produktioner. Produktionerne omfatter svin, kvæg, mink og kyllinger, og afgrøder som byg, hvede, majs og sættekartofler findes på de omkringliggende marker. Nogle af Fabjergs borgere er stadig enten direkte eller indirekte erhvervsmæssigt tilknyttet landbruget. Men i modsætning til tidligere tider er det langt fra hovedparten. Tværtimod kan det overordnede billede af beskæftigelsen blandt Fabjergs borgere karakteriseres som nuanceret og mangfoldigt – det kan med andre ord betegnes som et gennemsnitligt udsnit af det øvrige Danmark.  Erhvervsmæssigt spændes der således over ansættelser og selverhverv inden for stort set alle fagområder, hvorunder også alle uddannelsesniveauer er repræsenteret – fra ufaglært til faglært og fra de korte til de længste uddannelser. Sammenfattende betragtet aftegner sognet sig som ressourcestærkt, engageret og særdeles aktivt - et sogn, der holder sig i gang, og som har mange både faglige og menneskelige kvaliteter og kompetencer at byde ind med.

Geografisk og bebyggelsesmæssigt folder Fabjerg sogn sig ud på begge sider af statsvejen Fabjergvej mellem Lemvig og Struer. Sognet grænser i østlig retning op til Gudum og mod nord op til Nr. Nissum, og det strækker sig i sydgående retning ud mod Klosterhedens skovdistrikt. Selve byen – eller rettere staden, som den hedder – løber parallelt med statsvejen. Hele tre ned-/udkørsler gør det muligt at komme til og fra staden.

Infrastrukturelt består Fabjerg sogn desuden af flere smalle og snoede asfalt- og grusveje, der alle har udsigt til åbne vidder. Det er muligt at benytte en gratis kommunal busrute rundt i sognet – rutenr. 496 – der mest anvendes af sognets yngre borgere som skolebus. Den er forbundet med rutenr. 498, der kører mellem Nr. Nissum og Lemvig. Rutebiler mod Struer og Holstebro kører på statsvejen Fabjergvej – ruter, der for år tilbage havde daglige stop i Fabjergstad, men som ikke længere indgår som en trafikal mulighed i Midttrafiks ruteplan.

For de cyklende borgere mellem Fabjerg og Nr. Nissum er der gjort et tiltag– nemlig igangsættelsen af et cykelstiprojekt med tilhørende underføring under Fabjergvej. Dette er tænkt som et led i en sikker cykelvej for de skolebørn, der har valgt det kommunale skoletilbud. I forhold til skoledistrikter hører Fabjergs skolesøgende børn nemlig til på Nr. Nissum Skole.

I forbindelse med enten skolegang eller fritidsaktiviteter i Lemvig har børn og unge fra Fabjerg dog visse vanskeligheder. De nævnte busruter er nemlig få, og muligheden for at tage cyklen de ca. 6 km. til Lemvig er et farligt valg. Der er således ikke etableret cykelsti mellem Fabjerg og Lemvig. En sådan indgår dog i fremtidige politiske planer og disponeringer, så på sigt kan Fabjergs borgere i alle aldre forhåbentligt komme til at vælge en mere miljøvenlig og sundhedsfremmende transportform - cyklen. Men ind til videre bliver privatbilisme og privat samkørsel ofte et nødvendigt valg, når sognegrænserne skal forceres.



Fabjerg  - et udblik

Fabjergstad bærer præg af at være en by i bevægelse. Ikke mange huse står til salg, og det betyder, at der er liv i gadebilledet. I den vestlige ende af Fabjergstad finder man Udefriskolen og Udebørnehaven/SFO´en ”Vandpytten”. Her er tale om en Grundtvig-Koldsk friskole med tilhørende børneinstitution. Begge blev startet i 2008, da de kommunale tilbud i sognet lukkede. Både skolen og børnehaven/SFO´en er i dag ikke længere sogneinstitutioner, men peger i deres elev- og børneoptag langt ud over sognegrænserne. Dette skaber dynamik og udgør et levende bevis på, hvorledes mindre enheder kan nytænkes og indskrives i et fremtidsorienteret perspektiv.

Udefriskolens og Udebørnehavens bygninger danner dog samtidig rammen om mange af sognelivets fælles aktiviteter. Gymnastiksalen bliver brugt af den lokale gymnastikforening, der hver vintersæson samler sognebørn i alle aldre til en omgang motion og et godt socialt samvær. Gymnastikforeningens tilbud spænder over alt fra mor/far/barn-gymnastik, spring og rytmik samt traditionelle motionshold. Det sidste nye tiltag på den springende front er etableringen af et parkourhold for børn fra 5. til 8. klassetrin. Ved sæsonens afslutning i det tidlige forår afholdes hvert år en festlig gymnastikopvisning med efterfølgende kaffebord og hyggesnak i skolens aula.

Udover at være gymnastiksal i traditionel forstand, fungerer salen sideløbende som sognets forsamlingshus. Her afholder Fabjerg Sogneforening blandt andet fællesspisninger med stor tilslutning (mellem 100- 120 spisende hver gang), og det er også her, der spilles revy og dilettant om sommeren. I skolens kælder holder den lokale kort- og billardklub til, mens børnehavens ene ende bebos af sognearkivet og seniorklubben.

Over for skolen er den kommunale socialpsykiatriske døgninstitution ”Kær-Huset” placeret. Det er en institution, der i en gensidig og aktiv dialog med sognet og dets øvrige institutioner ligeledes er med til at skabe liv og bevægelse i Fabjerg.

Sammen med enkelte andre erhvervsdrivende finder man i hjertet af Fabjergstad den lokale Kwik Spar, der i øvrigt også går under navnet ”Ulla” (navnet på uddeleren). Her kan Fabjergs borgere både få gjort deres indkøb og samtidig blive orienteret om alt, hvad der foregår i sognet. Her sættes alle former for sognerelevant information op, så alle har en mulighed for at følge med i diverse arrangementer og tiltag.

Drejer man om hjørnet ved ”Ulla”, kommer man forbi missionshuset på venstre hånd - stedet, hvor kirkekaffen drikkes, og hvor forskellige kirkeligt relaterede fællesskaber dyrkes. Her kan for eksempel nævnes fredagstilbuddet til de mindre børn - ”Blæksprutten”.

Bevæger man sig mod højre og ned bag skolens sportsplads finder man så sognets grønne samlingspunkt - ”Oasen”. Sidstnævnte er centrum for alt fra Sct. Hans-fester med fælles grill og bål, friluftsgudstjenester og børnedyrskuer. Ja, meget af det, der i sognets og fællesskabets interesse kan foregå under åben himmel og på det grønne græs, afholdes her.

Følger man derpå Engelundvej i retning mod skoven kommer man forbi ”Spejderdal” – KFUM/K´s spejderhus. Spejderlivet spiller en central rolle i sognet, og spejderne har i de senere år oplevet tilgang og en stigende interesse. Dette har betydet, at spejderne ind i mellem har brug for ekstra plads. Det har de fået i form af et lavu-telt (samisk tipi), der er opstillet ude i skoven.

Fra ”Spejderdal” kan man så fortsætte videre i retning mod Klosterheden. Ved at bevæge sig mod Rom (navnet på nabosognet mod syd-vest) kommer man ud til områdets grusgrave. Disse udgravede sandformationer kontrasterer det ellers omkringliggende agerdyrkede landskab, hvor jordbunden er adskilt mellem at være istidsaflejret moræneler og sandjord.

Vælger man at følge vejen i modsat retning kommer man til sognets gamle kirke fra 1595. Kirken ligger smukt placeret lidt tilbagetrukket fra Fabjergkirkevej i et område, der tilbage i tiden rummede for eksempel både skole og købmand.. Kirken omkranses af kirkegården, der med sine gravsten fortæller om egnens tidligere og herboende slægter både før og nu. Sognets præst Ebbe Sunesen deles med nabosognet Gudum - disse er slået sammen som Gudum – Fabjerg Pastorat under Lemvig Provsti i Viborg Stift.

På modsat side af kirken langs Fabjergkirkevej ligger så Fabjergs fodboldstadion. En stor flok af sognets piger og drenge, kvinder og mænd i alle aldre mødes fra det tidlige forår til efterårets komme flere gange ugentligt for her at spille fodbold og være sammen. Fodboldklubben hører sammen med gymnastikforeningen organisatorisk under Fabjerg KFUM/K. Og som et fælles arrangement afholdes hvert år det traditionsrige og populære ”Klosterhedeløb” 2. Pinsedag. Løbere fra et stort geografisk område samt lokale borgere deltager i et stort antal.



På tur i skoven

Fra kirken og med retning mod Saugmandsvej slår Fabjergkirkevej følge med oldtidsvejens fredede gravhøje. Som historiske spor i landskabet trækker de forbindelseslinjer og betydningsbærende tråde tilbage til fortidens levede liv på egnen. Sagn og gamle myter knytter sig desuden til stedet.

Bagved gravhøjene længere mod syd skuer man så Klosterhedens skovdistrikt. Der er her tale om en nåletræsplantage, der blev plantet på de tidligere hedearealer i slutningen af 1800-tallet. I Klosterheden findes desuden store smeltevandsdale, der ”borer” sig i gennem landskabet.  Disse er et af naturens synlige aftryk fra sidste istid (ca. 20.000 år siden).

Området har et spændende og varieret dyreliv. Blandt andet rummer Klosterheden en af landets største krondyrsbestande Af den grund  betegnes krondyret også som Klosterhedens karakterdyr. Om efteråret kan man på stor afstand høre krondyrene brøle. Dette er tegn på, at parringssæsonen er indtrådt. Ikke alle er dog lige begejstrede for det stolte og imponerende dyr. Landmænd med marker, der støder op til skoven, oplever nemlig ret ofte, at kæmpe flokke af krondyr æder et stort indhug af markens afgrøder og dermed af årets høstudbytte. Gennem opsættelse af skærmende hegn og ved at skyde ca. 60 krondyr årligt forsøger man dog at regulere på krondyrsbestandens størrelse.

Et andet dyr, der gør sig bemærket i forhold til Klosterheden, er bæveren, som ellers blev udryddet i Danmark for 1000 år siden. Som et genopretningsforsøg i forhold til naturen udsatte man nemlig i 1999 18 tyskfødte bævere i Klosterheden. I dag er bestanden vokset til ca. 100 dyr. Og bæverne sætter deres aftryk i naturen på forskellig vis. Med deres tænder som gnavende værktøj, fælder de af skovens træer og benytter dem til at lave deres iøjnefaldende bygningsværker i åer og vandløb – nemlig dæmninger og bæverboliger. Hvis man vil gøre sig håb om ved selvsyn at opleve en bæver, skal man forsøge sig ved enten solnedgang eller solopgang. Og så skal man forholde sig helt i ro ….

Ud over at nyde stilheden i en fordybelsesstund kan man benytte skovens mange muligheder for fysisk udfoldelse og bevægelse. Skoven indeholder nemlig et sandt mønster af veje og stier, der alle er markeret til cykling (mountainbikes), vandring, løb og ridning. Skov- og Naturstyrelsen udgiver brochurer med diverse ruter og aktiviteter. Og skoven bliver flittigt brugt.



Fabjerg – i et fremtidsperspektiv

                 Fabjerg er som tidligere fremhævet historisk funderet på solide landborødder og har dermed landbokulturens værdier inkorporeret i sin ”sognesjæl”. Men dette betyder ikke, at Fabjerg nu er stagneret i en fortidig nostalgi – ej heller i en opgivende resignation. I stedet forsøger Fabjergs borgere at udvikle, ny- og gentænke det lille sogn i forhold til fortid, nutid og fremtid. 

Folk ser ikke Fabjerg som et uddøende og henslumrende sogn uden fremtid. I stedet ser de et sogn, der stadig lever og vil leve – et sogn, som de ønsker at investere i – dels økonomisk i forhold til for eksempel nybyggerier og boligrenoveringer – og dels personligt og menneskeligt i form af fremadrettet at ville bidrage til sognelivet med ressourcer som tid, energi, kræfter og engagement. Men hvorfor er der en sådan positiv bevægelse i Fabjerg? Hvad er det, der driver på trods af samfundsmæssige centraliserings- og afviklingstendenser? Hvorfor trodser Fabjerg og dens borgere de ofte dystre fremtidsprofetier omkring Udkantsdanmark?

Et muligt svar kan findes i fællesskabsfølelsen i sognet; det at være en del af en sammenhæng; det frugtbare og livgivende, der kommer ud af at bidrage og deltage i fællesskabets tjeneste på hver sin måde ud fra forskellige kompetencer og udgangspunkter. Det må karakteriseres som nogle af de grundlæggende værdier, der er centrale katalysatorer for, at Fabjerg sogn er og i fremtiden bliver et godt sted at bo og leve i – et sogn, der ikke står stille ….

                
Indre Mission



Indre Mission i Fabjerg/ Fabjerg Missionshus

Indre Mission i Fabjerg bygger på den Evangelisk-Lutherske Folkekirkes grund, og har til formål at udbrede troen på Jesus Kristus til nye, samt at styrke troen, hos dem der har troet på Jesus ”som sin personlige Frelser” gennem længere tid.

Foråret/vinteren 1908 havde 4 unge mænd fra Fabjerg været til møderække i det næsten nye Gudum Missionshus. På vejen hjem gik de og snakkede om, at sådan et hus ville være til stor glæde og gavn, og de derfor gerne så et bygget i Fabjerg. Snak blev til handling, og i november 1908 var der indvielse af Missionshuset i Fabjerg.

I 1958 bliver der bygget 4 m2 meter til, hvor man får køkken i stueplan og toiletter. Køkkenet var førhen på loftet, hvor der ikke var rindende vand. Toiletbesøg foregik ovre hos det, der dengang var Brugsen.

I forbindelse med 100 års jubilæet blev huset delvist restaureret og fik et kunstværk foræret i Jubilæumsgave. Det viser Moses, der modtager lovtavlerne.

På nuværende tidspunkt er der møde ca. hver 14. dag. De fleste af disse møder foregår torsdag aften kl. 19.30 – 21.30, men der er også 6-7 fredage om året, hvor programmet henvender sig mere til hele familien. Hver anden fredag er der børneklub, som hedder ”Blæksprutten”.

Vi ser os selv som en del af foreningslivet i Fabjerg, og er i den sammenhæng utroligt glade for det samarbejde, der er på tværs af foreningerne. At man i stor udstrækning tager hensyn til hinanden i stedet for at modarbejde eller bare være nok i sig selv.

Når vi kigger fremad, vil der jo sikkert ske ændringer i programmet. ”Nye folk, Nye skikke”, men vi vil stadig arbejde på at udbrede troen på Jesus Kristus.

Med venlig hilsen

Indre Mission i Fabjerg

Finn G. Vestergaard